Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Indbinding: Indbundet
  • Antal sider: 288
  • Bestillingsnummer: 167882

Merry Elisabeth Scheel

Interaktionel sygeplejepraksis

Læg i kurv

Klubpris

249,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 0 ud af 6 stjerner.

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Sygepleje mellem krop og kultur

Denne nye 3. udgave er uddybet og bearbejdet i forhold til Scheels filosofiske ph.d.-afhandling - og bør stå på enhver sygeplejerskes reol...

Det er en velkendt sag, at sygeplejefaget befinder sig i et udfordrende krydsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Sygeplejersker skal have fokus på "den hele patient", og de må altid være i stand til at sætte patientens somatiske problem ind i en eksistentiel kontekst. Dette kræver - foruden paratviden og kliniske færdigheder - indsigt i kommunikation, etik og empati. Og det kræver faglige refleksioner over sygeplejerskens rolle og samspil med den enkelte patient.

I Interaktionel sygeplejepraksis gennemgår sygeplejeforskeren Merry Elisabeth Scheel sit fags teoretisk-filosofiske aspekter. Hun undersøger kritisk forskellige teorier om viden og videnskab, og hun inddeler dagligdagens sygeplejesituationer i et "æstetisk", "moralsk" og "kognitivt" niveau, som hver især rummer deres muligheder og udfordringer.

Desuden diskuterer hun sundhedsbegrebets filosofi og argumenterer overbevisende for sygeplejerskens privilegerede position mellem fundamentalisme og relativisme. Endelig præsenterer hun "interaktionel sygepleje" som en konkret og brugbar "praksis-teori" med inddragelse af alle sygeplejens dimensioner.

Interaktionel sygeplejepraksis hører til blandt sygeplejefagets nyklassiske tekster, og bogens 3. udgave fra 2005 er uddybet og bearbejdet i forhold til forfatterens filosofiske ph.d.-afhandling fra 2003. Det er en klog, velargumenteret og svært stimulerende tekst om sygeplejens potentialer og udfordringer.

3. udgave, 2005.

Uddrag

Forord til 3. udgave

Denne udgave er en videreførelse af temaerne fra Vidensgrundlag - etik og sygepleje, der udkom i 1985, min magisterafhandling i filosofi fra 1991 og Interaktionel sygeplejepraksis, der udkom i 1994. Nærværende udgave af Interaktionel sygeplejepraksis er uddybet, udvidet og bearbejdet i forhold til min ph.d.-afhandling i filosofi fra 2003. Tankegangen er imidlertid den samme i de forskellige udgaver.

Den oprindelige struktur med sekvensopbygning af indholdet er fastholdt, hvorfor de nye afsnit er integreret i den eksisterende tekst. Tekstens opdeling i tre dele er bibeholdt: Første del "Filosofisk og videnskabshistorisk" tilbageblik. Anden del "Vidensgrundlaget i den interaktionelle sygeplejes kommunikations- og handlingsparadigme". Tredje del "Den interaktionelle sygepleje som praksis-teori". Den nye tekst er integreret i alle tre dele, hvis indhold specielt drejer sig om en udbygning og videreførelse af Wittgensteins, Schöns og Merleau-Pontys filosofi med fokus på praksis, den menneskelige krop og perceptionen som tilgang til mennesket og verden set i relation til sygeplejerskens praksis og faglige kompetence.

I forhold til den interaktionelle sygeplejepraksis' to niveauer ses der i denne forbindelse bort fra pleje og omsorg i relation til det universalistiske niveau og fokuseres i modsætning hertil på pleje og omsorg i relation til det situationsorienterede, konkrete praksisniveau. Pleje og omsorg er ikke et uhåndterligt og virkelighedsfjernt forehavende, men derimod en håndgribelig virksomhed, hvor mennesket i kraft af sin kropslighed kan forbinde det kropslige, det erkendelsesmæssige og det sproglige med det handlingsmæssige.

Både Schön, Wittgenstein og Merleau-Ponty anskueliggør på hver deres måde forskellige vidensformer, herunder "tavs viden" og former for livsudfoldelseshelheder af kropslig, etisk og handlingsmæssig art, og denne udgave er således en uddybning af det indholdsmæssige i forhold til livsverdens-dimensionen, hvor mennesket omgås og kommunikerer med andre mennesker. Det er en uddybning af menneskets - i denne forbindelse sygeplejerskens - omgang med verden, med patienter og samarbejdsparter, med redskaber og omstændigheder, og som kommer til udtryk i forskellige måder at være til på - at være menneske på - individuelt og i forskellige former for fællesskaber.

Merry Elisabeth Scheel, 2005
Merry Elisabeth Scheel

Merry Elisabeth Scheel

Merry Elisabeth Scheel (f. 1929) er én af sygeplejefagets grand old ladies

Hun var en hovedkraft bag oprettelsen af en kandidatuddannelse i sygepleje, og hendes bøger har haft stor indflydelse på fagets teoretiske kurs.

Interaktionel sygeplejepraksis udkom første gang i 1994.

Din anmeldelse af Interaktionel sygeplej...

For at afgive en anmeldelse af Interaktionel sygeplejepraksis, skal du være logget ind først.

Kari Martinsen

Fra Marx til Løgstrup

Bogens budskab er, at relationer og etik må sættes i centrum, og at etik er nærvær - mere end argumentation og diskurs. Det faglige skøn og udtrykkets fænomenologi er bogens omdrejningspunkt.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

149,-


Niklasson

Samfund og kultur i sundheds..

Det er nødvendigt med et grundlæggende kendskab til de historiske såvel som aktuelle samfundsmæssige rammer, som mennesket agerer i. Samfund og kultur i sundhedsarbejdet leverer dette.
Læs mere

Læg i kurv

Spotpris

149,-


Benner

Omsorgens betydning i sygepleje

Patricia Benner og Judith Wrubel præsenterer her en sygeplejeteori, hvor omsorg beskrives som grundlaget for alt menneskeligt liv og dermed også for sygepleje.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

269,-


Kari Martinsen

Øjet og kaldet

Tidligere talte man om sygeplejerskernes kald, ofte fordi sygeplejen har været varetaget af nonner - og i dag er kaldsbegrebet kommet tilbage og diskuteres her sammen med etik og skøn.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

179,-