Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Indbinding: Indb., ill.
  • Antal sider: 215
  • Bestillingsnummer: 211615

Jo Nesbø

Doktor Proktors Pruttepulver

Læg i kurv

Klubpris

179,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 0 ud af 6 stjerner.

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hæsblæsende PRUTTE-eventyr

Har du nogensinde hørt om en professor, som prøver at opfinde et middel mod høfeber, og så viser det sig, at han i stedet har opfundet et pruttemiddel? Nej, det tænkte jeg nok. Temmelig sindssygt, ikke sandt?

Doktor Proktors Pruttepulver er alt andet end almindelig - historien er faktisk noget af det sjoveste og overraskende nok skrevet af en verdenskendt forfatter, der ellers gør sig i voksenkrimier! Det er Jo Nesbøs debut som børnebogsforfatter. Og hvilken start! Bogen har allerede opnået bestseller-status i hjemlandet Norge ? og rygter vil vide, at der allerede er flere eventyr på vej om den gale doktor.

Handlingen, kort fortalt:
Lise har fået en ny nabo: Bulle, en lillebitte og virkelig ikke helt almindelig dreng. Da Lise og Bulle bliver venner med den endnu mere ualmindelige Doktor Proktor, bliver de rodet ind i et vildt og morsomt eventyr om ulykkelig kærlighed, en underjordisk anakonda, et dystert fangehul, et håbløst dårligt skoleoprkester - og ikke mindst: verdens kraftigste pruttepulver.

Pressen skriver

"Jo Nesbø lægger krimien, guitaren og aktiekursen for at slå et ordentligt slag i børnebolledejen"

"Doktor Proktors Pruttepulver er som en ske, der bliver klasket ned i vællingen. Et stamp i gulvet. En nynorsk kæmpeprut. Det er ... fornøjeligt at siksakke af sted sammen med rablende indfald, utrolige hændelser og en god illustrator"

- Steffen Larsen, Politiken
Læs mere
  • Ialt 5 ud af 6 stjerner.

"Den er både god og sjov, fordi Doktor Proktor laver mærkelige ting"

"Det er rigtig skægt der, hvor drengen Bulle får en ordentlig gasprut i rumpetten og doktor Proktor tror, at Bulle er skudt helt ud i rummet! Bogen fortæller også, at man altid kæmper for kærlighed ..."

- Børn anbefaler Nathalie, 10 år
Læs mere

Fortæl en historie, Far!

Hvorfor begynder en verdenskendt voksenbogsforfatter med hang til det makabre at digte morsomme børnehistorier? Svaret er oplagt: På grund af sin datter!

"Det var min dengang 7-årige datter, som ville høre en historie, mens vi var på ferie," siger Jo Nesbø om ideen bag Doktor Proktors pruttepulver. "Og hun fik som sædvanlig sin vilje. Jeg fik som altid besked på, hvilke ingredienser der skulle være i historien: En gal professor, en lillebitte dreng og en mongolsk vandrotte." Til gengæld stillede Jo Nesbø en betingelse: At historien så også skulle indeholde pruttepulver.
Resultatet er en U-almindelig skæg historie, der allerede har opnået bestsellerstatus og høstet anmeldelser i superligaklassen. Men Jo Nesbø har begge ben på jorden. Stillet over for en anmelders bemærkning om, at historien handler om at være stolt over den, du er ? og at have mod til at forfølge sine kreative evner og forestillingsevne, returnerer han knivskarpt:
"Bogen har forhåbentlig ikke sådan en individ-politisk morale. Der ligger en selvcentreret elsk-dig-selv-filosofi i dette "vær-dig-selv"-refræn, som børn nu kan og lirer af sig uden helt at vide, hvad det betyder. For de er netop i en proces, hvor de prøver at finde ud af, hvem de er og derfor må teste forskellige roller. Og børn mases ihjel for at følge deres eventuelle kreative evner. Moralen i bogen er meget enklere: Hjælp andre!" Og tilføjer, at han selv er særlig glad for samtalerne mellem de to børn Strobe og Bulle ? og for hendes godt skjulte hengivenhed for ham. Han lægger heller ikke skjul på, at han er godt kendt med masser af børnebøger. Hans yndlingsbog, Mark Twain?s Toms eventyr, er bare én af mange: "Jeg har sandsynligvis et hav af forskellige inspirationskilder. Roald Dahl er helt sikkert en af dem. Sammen med Astrid Lindgren, Torbjørn Egner og de andre klassikere."

3 skarpe til Jo Nesbø

Hvor og hvornår skriver du bedst? Og har du en hemmelig hobby?
"Om morgenen på min lokale kaffebar. Eller i lufthavne. Jeg har mange hobbyer, men havde de været hemmelige, ville jeg jo ikke svare på det. Jeg kan lide sportsklatring."

Vi har hørt, at du i en ret tidlig alder fik din far til at højtlæse Fluernes Herre... Har du altid været tiltrukket af det makabre?
"Altid."

Du donerer dine indtægter fra din seneste voksenbog Headhunterne til Harry Hole Stiftelsen (Harry Hole er hovedpersonen i Jo Nesbøs verdenskendte krimier, red.) - en fond, der støtter kampen mod analfabetisme blandt børn. Hvad er din indfaldsvinkel til netop det at lære at læse?
"At læse og skrive er en forudsætning for demokratiseringsprocesser i lande i den tredje verden. Og til at kunne få et bedre liv for sig selv og sine."

Af Sally Sharf
Jo Nesbø

Jo Nesbø

Børsmægleren der blev bestsellerforfatter

Vinder af Palle Rosenkrantz prisen

Jo Nesbø er ikke alene Norges største kriminavn; en ny krimi fra ham er en kæmpe begivenhed i Norge på linje med Stieg Larssons Millennium-trilogi.

Jo Nesbø er født i 1960 og bor i Oslo, Norge. Han er oprindelig uddannet finansanalytiker og civiløkonom og arbejdede i nogle år som finansmægler om dagen, mens han om natten var rockstjerne og forsanger i et af Norges mest populære bands "De Derre".

I slutningen af 1990'erne brød han igennem som forfatter og er i dag ikke alene Norges største kriminavn, men også i topklassen blandt internationale krimiforfattere.

Ideen til den første bog om Harry Hole opstod på den 30 timer lange flytur fra Oslo til Sydney. Her udtænkte Jo Nesbø et plot til en krimi, og da han kom tilbage til Norge et halvt år senere, var første bog i serien om vicekommissær Harry Hole næsten færdigskrevet.

Bag om Jo Nesbø
Jo Nesbø fortæller om Harry Hole og om sin skrivestil:

Ligner du din hovedperson, Harry Hole?
Ifølge folk, jeg kender, er lighederne større, end jeg selv bryder mig om. Men selv svarer jeg først og fremmest, at vi begge er uhelbredelige romantikere og melankolikere, at vi elsker popkultur, storbyer og kvinder, men er helt uinteresseret i biler, husdyr og værktøj.
Og så er Harry og jeg nok naturlige outsidere på den måde, at vi instinktivt stiller os udenfor grupper. Men Harry er mere paranoid og hjemsøgt af spøgelser end jeg.

Hvorfor tror du dine bøger er blevet så populære?
Jeg ville ønske, jeg kunne svare på det. Jeg skriver bare de bøger, jeg selv kunne tænke mig at læse. Jeg skriver med 40 % hjerte, 30 % hjerne, 20 % tricks og 10 % held eller uheld. Indtil nu har det været held. Heldigvis. (Nej, du behøver ikke regne efter, det er 100 %!)

Hvem er dine egne forfatter-forbilleder?
Der er mange forfattere, jeg sætter højt, men jeg har ingen forbilleder, det tror jeg er farligt at have som forfatter.
Jeg forsøgte mig i min ungdom som en reserve-Hamsun eller en næstbedst-Hemingway, før jeg fandt ud af, at det havde verden nok ikke brug for. Jeg håber, at den i stedet måske kunne have brug for en Nesbø.

Kan du afsløre hvilke planer, du har for Harry Hole i fremtiden?
Alt, jeg kan afsløre, er, at jeg har en plan. Og at Harry står over for dramatiske forandringer både professionelt og privat.

Du aner ikke, hvad der venter dig, kære læser!

Bøger af Jo Nesbø

Din anmeldelse af Doktor Proktors Prutte...

For at afgive en anmeldelse af Doktor Proktors Pruttepulver, skal du være logget ind først.

Kim Fupz Aakeson

Vitello møder Gud (7)

Bøgerne om Vitello bliver bare bedre og bedre
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

79,-


Kim Fupz Aakeson

Vitello får en klam kæreste (8)

Der kom godt nok et nyt barn ud til Vitello. Ikke nogen Joe. Ikke nogen Rudi. Kun en tøs
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

79,-


Kim Fupz Aakeson

Vitello er bagvendt (9)

Vitello er træt af alt. Men så kan man jo heldigvis gøre alting bagvendt ...
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

79,-