Indhold
Fakta om bogen
- Indbinding: ill.
- Antal sider: 172
- Aldersgruppe: 0-99
- Bestillingsnummer: 239392
Hvad skal vi have til aften? - Fra mos til familiemad
Med en lille i familien kommer der let mange gryder, potter og pander i brug, hvis der skal være mad til den mindste og lidt interessant til de voksne også.
Her er sunde, nemme og inspirerende opskrifter til familiens mindste og til resten af familien. Du finder let de opskrifter, der passer til dit barns udviklingstrin - lige fra den første mos og til den første rigtige mad.Ved mange af opskrifterne er der tips til, hvordan den del af portionen kan gøres voksenvenlig, så hele familien kan spise aftensmad af de samme råvarer.
Det sparer en masse indkøb og en masse opvask!
Det er genialt!
Medlemmerne skriver om Den rene barnemad
Har du læst Den rene barnemad og har du lyst til at dele din mening om bogen?
- Skøn bog med lækre opskrifter
-
Dejlig bog, delt ind i aldre for dit barn, fin måde at blive introduseret til at give sit barn mad:0)
- OK basisbog
-
Enkle og ligefremme retter delt op efter alder. Ikke de store overraskelser, men nem at gå til i en travl hverdag.
- Forvirrende og mangelfuld
-
Det er nogle okay opskrifter, men der er forskel på, hvad en på 6 mdr og en på 8 mdr må få af mad, og hvad barnet er i stand til at spise. Dette er der ikke rigtig taget hensyn
-
til.
Uderover det, er de opskrifter der er gode nok, men synes godt at der kunne have været flere opskrifter fx omkring kød til 6-9 mdr. Synes generelt dr mangler de opskrifter som man i virkeligheden mangler og som er realistiske børnene kan spise i forhold til alder.
Er faktisk ret skuffet. - Læs hele anmeldelsen
Uddrag
De første 4-6 måneder af barnets liv lever det hovedsagligt af modermælk eller modermælkserstatning. Derefter begynder barnet at have lyst til og behov for mere fast føde.
Hjemmelavet babymad kan både være sjovt og nemt at lave. I starten spiser den lille små simple ting som rismelsgrød og kartoffelmos, men lige så langsomt kan du begynde at introducere barnet for nye og spændende smagsoplevelser.I denne bog kommer vi med opskrifter og ideer til god, sund og varieret børnemad. I mange af opskrifterne er der forslag til, hvordan man kan lave mad til hele familien af de samme råvarer, i samme arbejdsgang. For hvorfor ikke lave en lækker krydret græskarsuppe til resten af familien, når man alligevel er i gang med at lave græskarmos til familiens yngste?
Som forældre er vi ansvarlige for, at barnet får en sund og nærende kost, og vi er i høj grad med til at præge vores barns kostvaner. Så det gælder om at servere veltillavet og indbydende mad og introducere barnet for mange spændende smagsindtryk, så barnet også som ældre byder nye retter velkomne.
I denne bog følger vi sundhedsstyrelsens retningslinjer, og det vil vi også gerne opfordre vores læsere til. På den måde sikrer man barnets tarv bedst muligt og tager højde for , at barnet får lige præcis den mad, det skal have.
Vi ønsker jeg god fornøjelse og velbekomme.
Anne, Jette og Pia
Anne Hjernøe m.fl.
Tre eksperter, heriblandt en tv-kok er gået ind i et tæt samarbejde om at skabe både korrekt, sund, lækker og indbydende mad til den mindste og resten af familien
Bogen er skrevet af klinisk diætist Pia E. Brown, sygeplejerske Jette Hjernøe og pædagog, madskribent og tv-kok Anne Hjernøe, bl.a. kendt fra DR 2's Frilandshaven og Annemad.Din anmeldelse af Den rene barnemad
For at afgive en anmeldelse af Den rene barnemad, skal du være logget ind først.
