Indhold
Fokus på det gode
Den værdsættende samtale (kaldet AI) er omdrejningspunktet i denne enkle bog, der viser hvordan du med anerkendelse og positiv dialog skaber stærke og dynamiske relationer til såvel din partner, kolleger, familie og venner.
Positive relationer viser, hvordan du ved at inddrage anerkendelse og værdsættelse i dit hverdagsliv kan lære at se det gode, det bedste og det mulige i andre mennesker og derved skabe bedre relationer til dine omgivelser - og til dig selv. For måden, vi kommunikerer på - de ord, vi vælger at bruge - har nemlig stor betydning for, hvordan vi oplever såvel den ydre verden som vores egen indre dialog.Ved hjælp af konkrete eksempler, øvelser og spørgsmål til personlig refleksion viser bogen, hvilken forskel det gør at fokusere på det, som er bedst og mest værdifuldt hos andre, frem for det, der skal "udbedres" hos dem.
En af øvelserne går fx ud på at udvælge én (forskellig) person hver dag og finde noget at komplimentere vedkommende for. En enkel øvelse, der hurtigt kan ændre perspektiv og bevidsthed.
Bogens budskab er, at det faktisk er let at lære at tænke, tale og handle ud fra en erkendelse af verden, der bygger på anerkendelse og værdsættelse. Og alle, der ønsker at udvikle deres relationer til andre - det være sig partner/ægtefælle, børn, kolleger, venner og familie - i positiv retning, kan finde megen inspiration og gode værktøjer i bogen. Ofte skal der kun små ændringer til for at gøre en stor forskel.
Omslag ved Alette Bertelsen, Imperiet; oversat af Søren Søgaard
Torres & Stavros
Cheri Torres og Jackie Stavros leder seminarer, hvor de kombinerer den værdsættende samtales kraft (AI) med erfaringslæring.
Torres er MBA og ph.d.-studerende i læring i fællesskaber, har udviklet innovative teambuildingkurser og er desuden uddannelseskonsulent.Stavros er lektor ved Technological University College of Management og har mange års erfaring med strategisk planlægning og organistorisk forandring i Asien, Europa og USA.
Din anmeldelse af Positive relationer
For at afgive en anmeldelse af Positive relationer, skal du være logget ind først.
