Alkohol

af Ulrik Becker og Janne S. Tolstrup

Klubpris 32995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En kultur med konsekvenser

Vi danskere drikker både ofte og meget, og alkohol er en snedig med- og modspiller i rigtig mange sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Månedens bog giver dig det fulde og opdaterede overblik over brug og misbrug, konsekvenser og behandling

Et godt glas rødvin til bøffen derhjemme, en fyraftensøl med kollegerne, en drink på balkonen. Et lille glas at falde ned på, en skål at fejre med, en skænk for at lette stemningen. Alle danskere har et forhold til alkohol – uanset om de selv drikker det eller ej – fordi alkohol er så integreret en del af vores kultur og traditioner. Og for mange er det et nydelsesmiddel, der er fuldt foreneligt med et sundt og godt liv.

Desværre er et stort mindretal af danskere storforbrugere af alkohol, hvilket kan have høje omkostninger for den enkelte såvel som for de relationer og fællesskaber, hun eller han indgår i. Også samfundsøkonomisk er alkohol en stor belastning: 13 milliarder kr. bruger vi årligt på bl.a. sundhedsudgifter, sociale ydelser og ulykker, der er direkte relateret til alkohol.

Med Alkohol – brug, konsekvenser og behandling får du en grundig indføring i, hvad alkohol er og gør, alkoholproblemers udvikling og konsekvenser samt forskellige syn på afhængighed og behandling. Bogen anlægger et evidensbaseret og sundhedsfagligt perspektiv og formidler den videnskabelige baggrund og status på området. Målgruppen er ansatte i sundhedssektoren, som er i berøring med mennesker med et stort alkoholforbrug og problemer som følge heraf. Samtidig er bogen meget anvendelig som opslagsværk for alle, der ønsker at skille fakta fra myter og have adgang til den nyeste viden om et komplekst emne, der berører os alle – privat såvel som professionelt, som brugere af alkohol og del af en alkoholkultur eller måske som pårørende til mennesker med alkoholproblemer.

Bestillingsnr: 305565
Antal sider: 408
Fakta: Illustreret, 1. udgave 2016

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Hvis der er en ny fagbog, du tænker at købe i år, må det være Beckers og Tolstrups nye grundige værk om alkohol."

- Ugeskrift for Læger

"Uanset hvilket spørgsmål man som sygeplejerske eller sygeplejestuderende har om alkoholområdet, så er der stor sandsynlighed for at få svar i denne bog."

- Sygeplejersken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ulrik Becker og Janne S. Tolstrup

Ulrik Becker er speciallæge i intern medicin og professor på Statens Institut for Folkesundhed. Han har beskæftiget sig med alkohol og alkoholproblemer i mere end 30 år og var i 10 år leder af alkoholbehandlingen i København og på Frederiksberg.

Janne Schurmann Tolstrup er humanbiolog og professor på Statens Institut for Folkesundhed. Hun er leder for forskningsprogrammet Voksnes Sundhedsadfærd og Helbred og har beskæftiget sig med alkoholforskning siden 2003, primært med fokus på effekter af det moderate alkoholindtag.