BESTSELLER

Blodprøver 2. udg.

af Fahmy og Bygum Knudsen

4/6 (1 i alt)

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Styr på prøverne

Denne 2. udgave af klassikeren Blodprøver er revideret i forhold til nye og ikke længere anvendte blodprøver. Bogen beskriver, i et klart og direkte sprog, anvendelse, baggrund og tolkning af de almindeligst anvendte blodprøver

Der findes et væld af blodprøvetyper, og der kommer hele tiden nye til. Blodprøver fungerer som et hurtigt opslagsværk og en lettilgængelig introduktion til de mest almindelige og en række mere sjældne blodprøver, uden at der er brugt plads på "støj" såsom molekylevægt, måleusikkerheder etc.

Forfatterne har lagt stor vægt på, at bogen giver det hurtige overblik, som måske kan være svært at finde på internettet eller i tykkere bøger. Derfor bør ingen af opslagene tage mere end få minutter at læse.

Blodprøver er inddelt i tre dele: en generel del, der bl.a. omhandler praktisk blodprøvetagning, en alfabetisk opslagsdel, der beskriver blodprøver, samt en del, der behandler udvalgte organprøver og prøvesamlinger.

På indersiden af omslaget er trykt de mest benyttede referenceværdier i forbindelse med blodprøver. Bogens primære målgruppe er sygeplejersker, men også medicinstuderende, bioanalytikere og andre grupper i sundhedsvæsenet kan drage stor nytte af bogen.

Omslag: Julie Panton / Sisterbrandt designstue

Bestillingsnr: 276444
Antal sider: 198
Fakta: uindb., 2. udg. 2013

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Læs her, hvad forfatterne til Blodprøver 2. udg. skriver i bogens forord:

Der findes et væld af blodprøvetyper, og der kommer hele tiden nye til. Denne bog er tænkt som et hurtigt opslagsværk og en lettilgængelig introduktion til de mest almindelige og en række mere sjældne blodprøver, uden at der er brugt plads på "støj" såsom molekylevægt, måleusikkerheder etc.

Vi har lagt stor vægt på, at bogen giver det hurtige overblik, som måske kan være svært at finde på internettet eller i tykkere bøger. Derfor bør ingen af opslagene tage mere end få minutter at læse. Dette kan ikke lade sig gøre uden mange forsimplinger, og det står vi helt ved.

Vores holdning er, at blodprøver generelt ikke er svære at forstå. Nok findes der masser af undtagelser og spidsfindigheder, de vigtigste er med her - men resten kan man lære hen ad vejen. Blodprøver er desuden kun et supplement til de øvrige undersøgelser og sjældent en facitliste. Den vigtigste information her og nu er, hvordan patienten har det. Sidder hun og spiser i opholdsstuen, eller ligger hun bevidstløs i modtagelsen? Det kan en blodprøve sjældent fortælle, og allervigtigst er det at bruge sine øjne og sin fornuft.

Vi vil for en god ordens skyld understrege, at læren om blodprøver udgør et helt lægeligt speciale ved navn klinisk kemi. Så naturligvis er der masser af aspekter, der ikke er med i denne lille bog, der derfor hverken er en lærebog eller en komplet diagnostisk guide.

Vi er både glade og ydmyge over den gode modtagelse fra læsere og anmeldere, første udgave af bogen fik. Derfor har vi holdt denne anden udgave i samme form og stil og brugt kræfterne på at opdatere alle opslag samt tilføje enkelte nye.

- fra bogen side 7