Om bogen

Hvad er alder?

Vi bliver ældre og ældre, og det har store konsekvenser for din kliniske hverdag som sygeplejerske, hvor du ofte vil støde på aldersrelaterede problemer. Geriatri er den første dansksprogede lærebog, der kommer hele vejen rundt om geriatrien – stort tænkt og nyskabende opbygget om et vigtigt emne

I de sidste 100 år er middellevetiden i Danmark steget fra 50 til 80 år. En dramatisk fremgang på over 50 %. Og mens årsagen begyndte som et fald i børnedødeligheden efter verdenskrigene, har forandringen siden været et fald i ældredødeligheden. Faktisk er dødeligheden for de 80- og 90-årige halveret de sidste 50 år.

Det har enorm betydning for sundhedsvæsnet, hvor den typiske patient nu er en ældre person. Og det stopper ikke her. Fortsætter udviklingen som hidtil, vil over halvdelen af de børn, der er født i Danmark efter år 2000, blive mere end 100 år gamle. Men hvad definerer de ældre patienter, hvilke udfordringer skal man være særlig opmærksom på – og hvad er aldring overhovedet for en størrelse?

Geriatri er den første dansksprogede lærebog, der kommer hele vejen rundt om geriatrien. Fra specialets udvikling til demografi, aldersdefinition og de særlige forhold, man ser hos den geriatriske patient. Herudover rummer bogen en række organspecifikke kapitler og kapitler om geriatriske syndromer.

Langt de fleste klinisk arbejdende sygeplejersker vil i dag jævnligt møde ældre patienter med geriatriske problemstillinger. Geriatri klæder dig på til både at forstå forudsætningerne for de eventuelle sygdomstegn fra det enkelte organ – og for at kende de mulige aldersrelaterede begrænsninger i resten af kroppen i forbindelse med behandling. En stor bog, nyskabende opbygget, om et meget relevant emne.

Omslag: Sisterbrandt
Illustrationer af Birgitte Lerche

Bestillingsnr: 297085
Antal sider: 464
Fakta: Indbundet, illustreret, 1. udg., 2016

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Med den demografiske udvikling bliver geriatri som speciale inden for lægevidenskaben og sygeplejen påtrængende. Derfor hilses denne bog velkommen."

- Sygeplejersken

"Her er den så endelig. Vi har længe savnet denne bog om geriatri ... Det er et privilegium at få lov til at læse en bog med et så indbydende design."

- Ugeskrift for Læger

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her