NYHED

Med mig selv som redskab

af Mus Christensen

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Tag følelserne med på arbejde

Er du nogensinde blevet rigtig vred på en patient? Eller har følt dig frastødt af et menneske, som du skulle pleje eller hjælpe? Så har du måske også oplevet at skamme dig over din følelse eller tænkt, at du ikke var professionel nok. Men det er der slet ingen grund til. Denne bog lærer dig, hvordan du kan være professionel med følelser, når du bruger dig selv som redskab i dit arbejde

Selvfølgelig spiller dine egne følelser en rolle, når du står over for en patient eller borger i en svær situation. Eller når du bliver bedt om at udføre dit arbejde inden for nogle rammer, som du dybest set finder urimelige eller meningsløse. Alligevel hersker der stadig en udbredt forestilling om, at man skal lade følelserne blive hjemme, når man går på arbejde. Og at der er visse følelser – som fx vrede eller afsky – der simpelthen ikke opstår hos ’ægte professionelle’.

Det er denne forestilling om modsætningen mellem professionalisme og følelser, som forfatterne til månedens bog ønsker at ruske op i. For du kan nemlig sagtens være professionel og samtidig vedkende dig hele det spekter af menneskelige følelser, der især kan opstå, når man arbejder med mennesker og i høj grad bruger sig selv som redskab i sit arbejde. Ja faktisk bliver du sandsynligvis både bedre til og gladere for dit arbejde, hvis du også formår at rumme og håndtere dine egne følelsesmæssige reaktioner i forhold til de mennesker, du skal hjælpe og pleje.

Med basis i Acceptance and Commit- ment Therapy (ACT) og den mentaliserings- baserede tilgang (MBT) argumenterer bogens forfattere for, at selv stærke og ofte tabuiserede følelser er helt normalt i arbejdet med mennesker. Med praktiske eksempler sætter de fokus på, hvordan sådanne følelser opstår i en professionel hverdag. Og endelig giver bogen dig en lang række gode, anvendelige redskaber og øvelser, som kan styrke din evne til at håndtere disse udfordringer på den mest hensigtsmæssige måde.

Bogens første del beskriver metoderne ACT og MBT på en sammenhængende og letforståelig måde. I anden del præsenteres almindelige følelsesmæssige udfordringer i arbejdet med mennesker og i relationen til den person, man som professionel skal hjælpe. Det drejer sig om irritation og vrede, utålmodighed, skuffelse, tvivl og mistro, utilstrækkelighed, afsky, forelskelse og tiltrækning. Tredje del vedrører følelser rettet mod de organisatoriske eller politiske rammer, der er for arbejdet med mennesker – det kan for eksempel være frustration og magtesløshed over ikke at kunne udføre sit arbejde så godt, som man gerne ville, over ikke at føle sig hørt som medarbejder eller over at blive pålagt mere arbejde med dokumentation, som opleves meningsløst.

Med mig selv som redskab henvender sig til alle professionelle, der arbejder med mennesker – f.eks. sygeplejersker, terapeuter, psykologer, socialrådgivere, behandlere, pædagoger, mentorer samt social- og sundhedspersonale.

Bestillingsnr: 305912
Antal sider: 144
Fakta: Hæftet, 1. udg. 2017

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her